Nørrebropræster i kamp for „Gaderummet“

På Nørrebro i København vil kommunen lukke det fire år gamle bo- og værested for unge og udstødte hjemløse ved navn „Gaderummet“. „Manglende afretning“ er en af de ting, værestedet er blevet kritiseret for. Men ni præster fra området er ikke enige i kommunens vurdering.
– Vi kender til nøden på Nørrebro, skriver de til Københavns Kommunes familie- og arbejdsmarkedsudvalg.
– Derfor opfordrer vi udvalget til at afvise den del af indstillingen fra forvaltningen, som medfører en lukning af „Ga-derummet“ og i stedet gå i dialog med „Gaderummet“ om at få etableret et ordentlig sted og ordentlige vilkår.
I „Gaderummet“ får de unge frit lov til at drikke alkohol og ryge hash, og stedet er ikke blevet gjort rent i årevis, derfor mener nogen, at kommunen mest af alt huser en såkaldt „hashklub“. To psykologer er ansat på stedet. Der bliver givetvis sat punktum for „Gaderummets“ tilværelse i en baggård på Nørrebro i slutningen af februar, hvor Landsretten højst sandsynlig vil give Byretten medhold i, at lokalerne ikke må bruges til overnatning.

„Gaderummet“ på Nørrrebro er tilholdssted for unge og udstødte hjemløse.